Vitae Vivamus – Behandling


ADHD

Træthed og stress kan gøre alle uopmærksomme, urolige og ude af stand til at opfatte, hvad der bliver sagt. Det er normalt. Men har man ADHD ­(Attention Deficit Hyperactivity Disorder, dvs. en grundlæggende forstyr­relse i evnen til at være opmærksom) er situationen sådan hele tiden. Man kan ikke fastholde opmærksomheden og kan hverken forstå eller forholde sig til meget af det, man hører og ser. Man kan ikke sidde stille, men går fra det ene til det andet og bliver aldrig færdig med noget. Man forstyrrer, afbryder, dominerer, irriterer – og oplever derved ofte modvilje fra omgivelserne.

Autisme/ asperger
Autisme og Aspergers syndrom Autisme og Aspergers syndrom er udviklingsforstyrrelser, der særligt viser sig i børn og unges kontakt med andre mennesker. Nogle af personerne er meget sære og kontaktsvage, ofte også udviklingshæmmede. Andre har forstyrrelsen i mildere grad, så afvigelserne først opdages i skolealderen, evt. først når de får svært ved at klare de sociale krav i ungdomsårene, hvor de kan blive triste og indesluttede, evt. få symptomer på psykose. Handikappet er livslangt, men der er mange muligheder for behandling, så personen kan få et godt liv, trods kontakt-svaghed og kommunikationsproblemer.
Autisme og Aspergers syndrom kan opfattes som forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvor hovedsymptomet er, at barnet (og senere den unge og voksne – som regel er det et livslangt handikap) har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt til andre mennesker. Forstyrrelserne hører til gruppen af gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Diagnosen Aspergers syndrom er først blevet almindeligt kendt og brugt i fagkredse siden slutningen af 80’erne, især efter indførelsen af diagnosesystemet ICD-10 i 1994. Det er i nogle tilfælde en vanskeligere diagnose pga. mildere symptomer og glidende overgang til normale variationer i personligheden. Da børn med Aspergers syndrom formentlig er væsentlig mere talrige end børn med autisme, er de en særlig faglig udfordring for børnepsykiatere, psykologer, speciallærere m.fl. i disse år.
Tidligere blev børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser ofte behandlet på døgninstitutioner. Nu bor de som regel hjemme med behov for omfattende dagbehandling, som imidlertid er udviklet ret uens forskellige steder i landet.

. Hovedsymptomet ved autisme og Aspergers syndrom er mangelfuld kontakt med omgivelserne. Den viser sig typisk ved, at børnene befinder sig ret godt ved at være for sig selv eller lege “ved siden af”, i fred for andre mennesker. Det virker, som om de ikke savner samvær – i hvert fald, mens de er små. Blikkontakten er næsten altid afvigende, enten nærmest glasagtig, så det er tydeligt, at barnet er afvigende på det punkt eller blot mere end almindeligt genert og undvigende, mere fokuseret på ting end på mennesker.
Denne grundlæggende mangel på gensidigt socialt samspil og interesse for andre mennesker har været forklaret ved en manglende evne til at leve sig ind i andre menneskers tanker og følelser, en såkaldt empatiforstyrrelse (se senere).
Forenklet sagt er forskellen i det sociale handikap mellem børn med autisme og Aspergers syndrom dels et spørgsmål om alder, hvor afvigelserne viser sig, dels om grad af afvigelse. Autisme er tydelig fra 2-3-års alderen, mens man først rigtig fornemmer problemer hos barnet med Aspergers syndrom sent i børnehave- eller skolealderen, selv om forskningen mere og mere peger på, at det grundlæggende handikap er medfødt.
Børn med autisme har ringe eller afvigende kontakt med både voksne og børn, mens børn med Aspergers syndrom umiddelbart kan have ret god kontakt, fx blikkontakt, til voksne, mens de kommer til kort over for de i virkeligheden meget indviklede regler for, hvordan man leger og taler med og i det hele taget er sammen med jævnaldrende kammerater. Børnene er typisk lidt kejtede enspændere og “nørdtyper”, som det kan være fristende og nemt at drille. Når børnene kommer i 5-10-års alderen, begynder voksne, der kender dem godt, som regel at fornemme, at de er anderledes og har brug for særlige hensyn, uden nødvendigvis at være klar over, at der er tale om en psykisk lidelse. Børn med Aspergers syndrom har også tit noget indtagende, hengivent og fascinerende ved sig, når man lever sig ind i deres egenart. Det gælder i øvrigt også mange børn med autisme.
Det andet særkende ved børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser er deres kommunikationshandikap, det gælder både sproglig og ikke-sproglig kommunikation. Autistiske børn er som regel sene til at tale og har ret specielle sprogafvigelser, hvor de fx siger du/han om sig selv: “Du må godt få chips, du må godt få chips…”. Den slags sætninger kan de rable af helt ude af sammenhængen, evt. som ekkosprog (ekkolali): De kan have en forbavsende god hukommelse for sætninger, de har hørt for længe siden, så man kan overvurdere deres evne til at forstå og bruge sprog, hvis ikke man lægger mærke til det klichéagtige i sproget, og at sætningerne kan være helt malplacerede i situationen.
Det er vanskeligere at beskrive kommunikationshandikappet hos børn med Aspergers syndrom. Umiddelbart har de et ret almindeligt sprog, men med en underlig melodi med højt toneleje eller omstændelig, gammelklog udtale. Ordforrådet og sætningerne er normale, men de har svært ved at deltage i en almindelig samtale, særlig om personlige og følelsesmæssige forhold. Det er, som om de ikke forstår idéen i en samtale, noget som børnehavebørn ellers udvikler evnen til helt intuitivt: Det ene barn siger noget, venter og lytter, bemærker den andens ansigtsudtryk og svar, føjer noget til, reagerer følelsesmæssigt og fortsætter i et gensidigt pingpong-spil, som bliver givende for begge parter.
Barnet med Aspergers syndrom kan svare på det kontante indhold i et spørgsmål, hvorefter samtalen går i stå. “Hedder din kat noget?” – “Ja” svarer barnet, uden at tage tråden op eller se på spørgeren. Det ønske om kontakt, der kan ligge i spørgsmålet, opfatter barnet ikke. Hvis man skriver referat af en sådan samtale, kan det se ud, som om den har været indholdsrig, men “sam”-talen er fremkommet ved, at den voksne har halet énstavelsessvar ud af barnet. Barnet tager typisk ord bogstaveligt og har svært ved at fatte billedsprog og antydninger. Hvis barnet ser en kammerat stå og virre med hånden og hører et andet barn spørge “Hvad er der i vejen?”, og det første barn svarer “Ikke en pind, det er bare min arm, der sover…”, kan barnet med Aspergers syndrom være fuldstændig fortabt, uden chance for at få opklaret, hvad der foregik.
Det sidste grundsymptom er indsnævrede, stereotype aktiviteter og interesser. Autistiske børn bruger typisk legetøj på en mærkelig mekanisk måde, hvor de fx går meget op i biler, som skal stilles op i en bestemt rækkefølge igen og igen. Barnet giver op og kan ikke forstå at være med, hvis et andet barn vil lege biljagt. Børnene mangler interesse for og evne til at finde på fantasilege, der har rod i virkeligheden, og at eksperimentere med at skifte mellem virkelighed og fantasi. De kan ikke følge med i, at en klods det ene øjeblik er en brandbil og det næste øjeblik en klods, at en banan kan bruges som telefon, og at Camilla er prinsesse om formiddagen og løve om eftermiddagen. Nogle børn med Aspergers syndrom kan lege enkle fantasilege for sig selv og ved siden af andre børn, men har tendens til at blive opslugt af deres egne interesser, hvad enten det drejer sig om dinosaurer, Star Wars eller køreplaner. Disse børn er ikke særlig afhængige af, om de kan dele interessen med andre. Når de bliver ældre, vokser behovet for samvær imidlertid, så de kan få glæde af at finde sammen i en gruppe, der har samme specielle interesse, fx for at spille rollespil, samle på billeder af broer eller kontrollere flyafgangene i Kastrup.

Angst
Angstens 4 komponenter Angst har 4 komponenter, nemlig selve angstfølelsen, kropslige ledsagesymptomer, tanker relateret til angsten og undvigelsesadfærd (for at undgå de situationer, der giver angst).
Forskellige former for angst De vigtigste primære angstlidelser er fobier (agorafobi, socialfobi og enkeltfobi), panikangst og generaliseret angst. Dertil kommer en række sekundære angstformer, der er følger af andre psykiske eller kropslige sygdomme.
Årsager Angstens præcise årsager og mekanismer kendes ikke. Der er tale om en kombination af biologiske og psykosociale faktorer.
Depression
Symptomer Depressive symptomer kan være noget af det mest uudholdelige. Depression fører også til ringere social funktionsevne end kroniske sygdomme som sukkersyge og leddegigt. Selv efter en vellykket behandling forekommer det, at personen har en lavere livskvalitet.
Årsager Årsagerne til depression kendes ikke, men flere faktorer spiller ind: Arv er af betydning, omend generne ikke er fundet. Hvis en far eller mor har depressive enkeltepisoder, er der ca. 10-15% chance for, at børnene også får en eller anden depressionstype (i diagnosegruppen F3). Udløsende faktorer, stress og belastning, kan påvises i de fleste tilfælde. Mange biokemiske processer har været i søgelyset, men ingen er helt holdbare.
Skizofreni For både patient, pårørende og samfund er skizofreni en af de mest gådefulde, pinefulde og ressourcekrævende sygdomme, der kendes. Symptomerne kan forekomme enkeltvis og i alle tænkelige kombinationer. De kan være lette, og de kan være ekstremt udtalte.
Symptomer A. De såkaldte grundsymptomer som de opleves af omgivelserne:
. Autisme. Patienten har ikke den følelse af samklang, der normalt er mellem mennesker, en følelse af gensidig forståelse, der ikke behøver at blive udtrykt i ord. Patienten holder sig udenfor, isolerer sig.
. Unormale følelser omfatter alt fra afblegede følelser (ingen glæde ved noget) til “forkerte” følelser, f.eks. vrede, hvor der er grund til glæde – eller omvendt.
. Tankeforstyrrelser, der kommer til udtryk i skrift og tale, omfatter alt fra let uklarhed i talen til helt nye ord og usammenhængende tale.
B. De såkaldte basis-symptomer som de opleves af patienten:
. Personlighedsforstyrrelser er en fornemmelse af, at man ændrer sig, opløses eller flyder ud, både fysisk og psykisk. Patienten kan føle, at han/hun ændrer udseende (f.eks. får stor næse eller onde øjne), at tankerne flyder ud og kan læses af andre (tanketyveri), eller andres tanker trænger ind (tankepåvirkning).
. Forstyrrelser i koncentrationsevne og opfattelse. Patienten har svært ved at koncentrere sig, især om mere end en ting. Han/hun er overfølsom, alt trænger sig på, lys og lyde, således at det føles svært at koncentrere sig om noget som helst. Nye tanker kan vælde ind over én, krydse hinanden, så det hele bliver et kaos (tankemylder).
. Handlings- og bevægelsesforstyrrelser. Selv simple handlinger og bevægelser kan blive problematiske. Det, der normalt udføres naturligt og uden tanke, bliver kompliceret og uoverskueligt; hvordan flytter jeg det ene ben foran det andet, hvordan udfører jeg den og den handling?
C. De produktivt psykotiske symptomer:
. Vrangforestillinger såsom forfølgelsesforestillinger (f.eks. en oplevelse af at være forfulgt af politiet eller rummænd), jalousiforestillinger, storhedsforestillinger (f.eks. om at være Jesus eller at have særlige synske evner) og hypokondre forestillinger (f.eks. om parasitter under huden). Det er ikke muligt at overbevise patienten om det forkerte i vrangforestillingen.
. Hallucinationer (sansebedrag) kan forekomme på alle sanser, men hørehallucinationer er det hyppigste. Det drejer sig om stemmer, der taler hen over hovedet på én, kommenterer ens handlinger, skælder ud, truer. Stemmerne kommer oftest udefra, men kan også fornemmes som noget, der kommer fra maven eller kun foregår inde i hovedet. Det kan også være syner, fornemmelse af gift i maden eller gasser i luften.
. Katatone symptomer (mærkelige stillinger eller bevægelser) forekom ofte tidligere, men er i dag sjældne, f.eks. gentagne bevægelser, ritualer og stivnen i en ejendommelig stilling.
D. Andre symptomer og problemer:
. Manglende sygdomserkendelse. Patienten tror, han/hun er rask og ikke har brug for behandling. Den manglende sygdomserkendelse er noget af det sværeste at forholde sig til for familie og omgivelser og gør det vanskeligt, undertiden umuligt, at hjælpe patienten.
Patienten får sære vaner, forsømmer sig selv, mister interessen for hygiejne og orden, ser aparte ud, gør nat til dag.
Årsager og behandling Selv om årsagerne til skizofreni er ukendte, findes der behandling (f.eks. en kombination af medicin, samtaleterapi og social støtte), der kan dæmpe og undertiden næsten fjerne symptomerne, således at man kan være aktiv, leve med familie og have glæde af livet.
Skizotypisk
Skizotypisk sindslidelse (skizotypi) er, som navnet antyder, beslægtet med skizofreni. Sygdommen er en lettere form for skizofreni, kendetegnet ved betydeligt mildere symptomer og ingen eller kun forbigående psykotiske tilstande.
Personer med skizotypisk sindslidelse vil ofte være så velfungerende, at de kan passe et arbejde og i vid udstrækning have kontakt til familie, venner og andre. Det er dog et centralt problem for personer med skizotypisk sindslidelse at have tætte forhold til andre mennesker og at vedligeholde kontakten.
Skizotypisk sindslidelse For at stille denne diagnose skal mindst fire af følgende ni symptomer være til stede i mindst to år:
. Følelser, der er indsnævrede eller ikke passer til situationen.
. Excentrisk, sær eller aparte udseende eller adfærd.
. Kontaktfattigdom og tilbøjelighed til at isolere sig.
. Sære ideer, magisk tænkning.
. Mistroiskhed eller paranoide ideer.
. Langvarige spekulationer, der kan ligne tvangstanker, men som personen ikke rigtig kæmper imod, og som ofte har et aggressivt eller seksuelt indhold eller drejer sig om defekt udseende.
. Usædvanlige sanseoplevelser, forstyrrelser i oplevelsen af kroppen eller andre sansebedrag, fremmedoplevelse af egen krop eller af omverdenen.
. Tankegang og tale er vag, omstændelig, kringlet, privat eller fraseagtig.
. Mikropsykoser (meget kortvarige psykoser) med udtalte sansebedrag, hallucinationer eller ideer, der kan ligne vrangforestillinger, og som sædvanligvis optræder uden ydre provokation.
Som det fremgår, beskrives symptomerne hovedsageligt udefra af den, der skal stille diagnosen. Kun enkelte, f.eks. nr. 7, beskriver personens egen oplevelse af tilstanden.
OCD
Hvad er tvangstilstande – OCD? Tvangstilstande (Obsessive Compulsive Disorder, OCD) er karakteriseret ved belastende tvangstanker og tvangshandlinger, som den OCD-ramte føler sig tvunget til at tænke eller udføre, selv om han/hun indser det meningsløse deri.
Symptomer De hyppigste tvangssymptomer er angst for snavs og smitte og stærkt overdrevne vaskeritualer. Hos andre ses kontrolritualer eller angst for at gøre skade på sig selv eller andre.
Tvangssymptomerne kan variere i sværhedsgrad. I perioder kan der være svære invaliderende symptomer, i andre perioder kun få symptomer. Patienter, der har god virkning af medicin, har det bedste langtidsforløb.
Spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser kan opdeles i:
nervøs spisevægring (anorexia nervosa)
nervøse spiseanfald (bulimia nervosa)
. overspisning førende til fedme (adipositas)
. trøstespisning, dvs. overdreven fødeindtagelse i forbindelse med belastende påvirkninger, f.eks. dødsfald, skilsmisse, ulykkestilfælde.
. opkastning forbundet med anden psykisk forstyrrelse, f.eks. hypokondre tilstande.
Kun punkterne 1 og 2 omtales nedenfor.
Anorexi Nervøs spisevægring er en sygdom, der er karakteriseret ved angst for fedme, en forvrænget kropsopfattelse og et intensivt ønske om at blive tyndere (trods undervægt, ofte til omkring 30 kg). Ud over undervægt ses udeblivende menstruation, lav puls, temperatur og blodtryk samt nedsat seksuallyst og hormonændringer.
Midlerne til at opnå den lave vægt omfatter indskrænket fødeindtagelse, meget fysisk aktivitet, selvfremkaldte opkastninger og anvendelse af afmagringsmidler og afførings- og vanddrivende midler.
Bulimi Nervøse spiseanfald (bulimi) er en sygdom karakteriseret ved tilbagevendende spiseanfald, grovæderi (ofte i det skjulte, f.eks. om natten) – fulgt af opkastninger eller indtagelse af afføringsmidler. Som ved nervøs spisevægring er bulimi kendetegnet af stor optagethed af udseende og vægt. De tilbagevendende opkastninger fører også her til kropslige forstyrrelser.
vad er Tourettes syndrom?
Sygdommen er opkaldt efter den franske læge Gilles de la Tourette, der beskrev den for første gang. Det er en arvelig, neurologisk lidelse, der skyldes en medfødt forstyrrelse i hjernens signalstoffer og giver sig udslag i motoriske tics (ufrivillige bevægelser) og mindst en type af vokale tics (ufrivillige lyde). Mange af børnene har både Tourettes syndrom og ledsageproblemer i form af opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD (der tidligere blev kaldt DAMP). En fjerdedel lider af tvangstanker og tvangshandlinger (OCD). Sygdommen rammer flere drenge end piger og bryder ofte ud når barnet når skolealderen. Hos de fleste bliver ticsene mindre udtalt med alderen eller forsvinder helt, men ledsageproblemerne fortsætter hos en stor del op i voksenalderen. Hos nogle er sygdommen livslang.

Email: info@vivamus.net Vivamus ApS. Ålekistevej 140 2720 Vanløse tlf. +45 26 21 26 45