Fortis Vivamus


FortisVivamus er en privat opholds og behandlingsinstitution, der er godkendt efter Servicelovens § 66 stk. 5, og § 107 af Hovedstadens tilsyn. De unge på Fortis har alderen 16-24 år. På Fortis bor der unge, der er udredt i psykiatrisk regi eller på psykologisk klinik. De unge har en autisme spektrum forstyrrelse (ASF), som er en fællesbetegnelse for alle diagnoserne inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og eller ADHD, der er en neuropsykiatrisk lidelse, med symptomerne opmærksomhedsforstyrrelse. Derudover kan de unge have ko-morbiditet i form af andre psykiske vanskeligheder og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder såsom søvnforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, andre udviklingsforstyrrelser, angst og depression, spiseforstyrrelse, OCD, Tourette mv.